Hvad er CSRD?

Introduktion til CSRD

CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er en EU-lovgivning, der har til formål at gøre bæredygtighedsrapportering mere omfattende og gennemsigtig for virksomheder i Europa. Denne lov blev vedtaget som en opdatering af NFRD (Non-Financial Reporting Directive) og skærper kravene til, hvilke data virksomheder skal offentliggøre omkring deres miljøpåvirkning, sociale forhold og ledelsesstrukturer (ESG).

CSRD er en vigtig del af EU’s Green Deal og bæredygtige finansieringsstrategi. Formålet er at sikre, at virksomheder ikke kun rapporterer om deres finansielle præstationer, men også om, hvordan de påvirker miljøet og samfundet. På den måde kan investorer, kunder og andre interessenter træffe informerede beslutninger baseret på ESG-data.

Hvad er CSRD? Definition og Formål

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er en lovgivning fra EU, der stiller krav om, at virksomheder skal rapportere om bæredygtighedsrelaterede emner. Det dækker emner som miljømæssig påvirkning, sociale forhold og virksomhedsledelse, ofte betegnet som ESG-faktorer. CSRD erstatter det tidligere NFRD (Non-Financial Reporting Directive) og udvider rapporteringskravene til at omfatte flere virksomheder.

Formålet med CSRD er at gøre det lettere for investorer og andre interessenter at vurdere, hvordan virksomheder håndterer deres ansvar for bæredygtighed. Ved at harmonisere rapporteringskravene på tværs af EU sikrer CSRD, at data er mere sammenlignelige og standardiserede. Dette skaber større gennemsigtighed, så virksomheder kan holdes ansvarlige for deres ESG-performance.

Hvem er omfattet af CSRD?

CSRD omfatter en bredere gruppe af virksomheder end sin forgænger, NFRD. Under CSRD skal store virksomheder og børsnoterede selskaber rapportere om deres bæredygtighedspraksis. Specifikt gælder det for virksomheder, der opfylder mindst to af følgende tre kriterier:

• Mere end 250 ansatte
• En årlig omsætning på over 40 millioner euro
• En samlet balance på over 20 millioner euro

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er i første omgang fritaget, men børsnoterede SMV'er vil være underlagt CSRD’s krav med nogle lempelser. De virksomheder, der er omfattet, skal begynde at rapportere efter de nye standarder fra 2024, og der er en overgangsperiode, hvor virksomheder kan tilpasse sig de nye krav.

Kravene i CSRD

CSRD stiller skrappe krav til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Disse krav omfatter både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, ofte kaldet ESG (Environmental, Social, Governance). Virksomheder skal levere detaljerede oplysninger om:

• Miljøpåvirkninger, herunder CO2-udledning, energiforbrug og ressourceforvaltning
• Sociale forhold, som arbejdstagerrettigheder, ligestilling og arbejdsforhold
• Ledelsesstrukturer og virksomhedens interne kontrolsystemer for at fremme ansvarlighed

En væsentlig ændring med CSRD er kravet om, at virksomhedernes rapportering skal revideres af en tredjepart. Dette sikrer, at dataene er korrekte og troværdige. Derudover skal virksomheder vise, hvordan bæredygtighedsdataene er integreret i deres forretningsstrategi og risikostyring.

Hvordan opfylder man kravene?

For virksomheder, der er omfattet af CSRD, kræver det en systematisk tilgang at opfylde kravene. De vigtigste skridt for at komme i gang inkluderer:

1. Implementering af et robust system til at indsamle og rapportere ESG-data
2. Sikring af, at rapporteringen er i overensstemmelse med de standarder, som CSRD kræver (f.eks. EFRAG eller GRI)
3. Inddragelse af revisorer til at validere bæredygtighedsoplysningerne
4. Integrering af bæredygtighed i virksomhedens langsigtede strategi og risikostyringsprocesser

En anden vigtig faktor er uddannelse af medarbejdere, især dem, der arbejder med dataindsamling og rapportering. Virksomheder bør også overveje at bruge teknologi til at automatisere processer og sikre nøjagtige og rettidige rapporter.

ESG-rapporteringsstandarder under CSRD

CSRD introducerer standarder for, hvordan virksomheder skal rapportere om deres bæredygtighedsindsats. Disse standarder er udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) og er designet til at sikre ensartethed og sammenlignelighed i rapporteringen.

De to primære standarder, der bruges under CSRD, er:

• Global Reporting Initiative (GRI): En internationalt anerkendt ramme for bæredygtighedsrapportering, der dækker en bred vifte af ESG-emner
• European Sustainability Reporting Standards (ESRS): En ny ramme, udviklet specifikt til CSRD, som tager højde for europæiske prioriteter inden for bæredygtighed

Virksomheder skal vælge en rapporteringsstandard, der passer til deres behov, men mange vil blive pålagt at bruge ESRS. Disse standarder gør det lettere at sammenligne virksomheders bæredygtighedsindsatser og præstationer på tværs af sektorer.

Bæredygtighedsrapportering i praksis

Bæredygtighedsrapportering under CSRD indebærer, at virksomheder skal indsamle og offentliggøre data om deres ESG-aktiviteter. Dette betyder, at virksomheder skal inkludere en bred vifte af emner, som f.eks.:

• CO2-udledning og klimapåvirkning
• Energiforbrug og fornybar energi
• Arbejdsforhold og diversitet
• Forvaltning af naturressourcer
• Leverandørkædens sociale og miljømæssige ansvar

Rapporterne skal være gennemsigtige, præcise og opdaterede. For at sikre dette kræver CSRD, at virksomheder etablerer systemer til at spore og verificere deres ESG-data. Desuden skal disse data være offentliggjort på en måde, der gør det nemt for interessenter at få adgang til og forstå informationen.

Eksempler på virksomheder omfattet af CSRD

Større virksomheder på tværs af Europa er allerede begyndt at tilpasse sig de nye CSRD-krav. Her er nogle eksempler på sektorer, hvor virksomheder er omfattet:

• Finanssektoren: Banker og forsikringsselskaber skal levere omfattende ESG-data for at vise, hvordan de bidrager til bæredygtige investeringer.
• Fremstillingsindustrien: Store produktionsvirksomheder er påkrævet at rapportere om deres miljøpåvirkning, såsom brug af ressourcer og CO2-udledning.
• Detailhandel: Detailhandelskæder skal vise, hvordan deres forsyningskæde påvirker både miljøet og arbejdsforhold.

Flere europæiske virksomheder, herunder børsnoterede selskaber som Unilever og BMW, er allerede begyndt at rapportere efter de nye standarder. Disse virksomheder ser rapporteringen som en mulighed for at forbedre deres image og sikre sig en bæredygtig forretningsmodel.

Hvilken betydning har CSRD for CSR og ESG?

CSRD bygger på de eksisterende koncepter inden for CSR (Corporate Social Responsibility) og ESG. Hvor CSR tidligere har været frivilligt og fokuseret på ansvarlig virksomhedsledelse, er CSRD en regulering, der gør det obligatorisk for virksomheder at rapportere på en mere struktureret og omfattende måde.

For virksomheder betyder CSRD, at ESG-principperne skal integreres dybere i forretningsstrategierne. ESG-rapporteringskravene under CSRD tvinger virksomheder til at være mere transparente og ansvarlige over for deres påvirkning på samfund og miljø. Samtidig giver det investorer og interessenter bedre indsigt i, hvilke virksomheder der rent faktisk gør fremskridt inden for bæredygtighed.

Sanktioner ved manglende overholdelse

Hvis en virksomhed ikke overholder kravene i CSRD, kan det få alvorlige konsekvenser. Manglende rapportering eller utilstrækkelig overholdelse af reglerne kan resultere i:

• Bøder og økonomiske sanktioner fastsat af nationale tilsynsmyndigheder
• Tab af tillid fra investorer og kunder
• Skader på virksomhedens omdømme, hvilket kan påvirke dens langsigtede vækst

De nationale myndigheder i EU-medlemslandene er ansvarlige for at overvåge overholdelsen og kan pålægge sanktioner, hvis virksomheder undlader at leve op til deres rapporteringsforpligtelser. Det er derfor afgørende for virksomheder at tage CSRD alvorligt og sikre, at de har de nødvendige systemer og processer på plads.

Hvilken rolle spiller CSRD for SMV’er?

Selvom små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i første omgang er fritaget fra CSRD-kravene, spiller direktivet stadig en vigtig rolle for dem, især hvis de er børsnoterede. Fra 2026 vil børsnoterede SMV’er også skulle rapportere om deres ESG-præstationer, dog med nogle lempede krav sammenlignet med store virksomheder.

For mange SMV’er vil CSRD også påvirke dem indirekte gennem deres forretningspartnere. Store virksomheder vil forvente, at deres leverandører leverer relevante ESG-data for at kunne inkludere dem i deres egne bæredygtighedsrapporter. Derfor er det en god idé for SMV’er at begynde at forberede sig på bæredygtighedsrapportering og ESG-analyse, selvom de endnu ikke er direkte omfattet af kravene.

CSRD’s effekt på bæredygtighed og miljø

CSRD forventes at have en betydelig positiv effekt på bæredygtighed og miljøbeskyttelse i Europa. Ved at kræve, at virksomheder rapporterer om deres miljømæssige og sociale påvirkninger, skaber CSRD incitamenter for virksomheder til at reducere deres CO2-aftryk og implementere mere bæredygtige forretningsmetoder.

Derudover vil den øgede gennemsigtighed give forbrugere og investorer mulighed for at træffe mere informerede beslutninger, hvilket yderligere vil skubbe virksomheder i retning af bæredygtighed. Med fokus på miljømæssige aspekter såsom energiforbrug, vandforbrug og affaldshåndtering, bidrager CSRD til EU's overordnede mål om at bekæmpe klimaforandringer.

Fremtidige udviklinger inden for CSRD og bæredygtighedsrapportering

CSRD er kun begyndelsen på en stigende tendens mod mere gennemsigtig og omfattende bæredygtighedsrapportering. Fremover forventes det, at kravene vil blive yderligere skærpet, og flere virksomheder vil blive omfattet. EU's fokus på bæredygtighed og klimaindsatser vil sandsynligvis resultere i yderligere direktiver, der supplerer CSRD, især med henblik på at nå målene i den Europæiske Grønne Pagt.

Vi kan også forvente, at teknologiske løsninger vil spille en større rolle i indsamling og rapportering af ESG-data. Automatiserede systemer og kunstig intelligens kan hjælpe virksomheder med at sikre præcise og rettidige rapporter, hvilket vil blive en nødvendighed, efterhånden som kravene strammes.

Fordele ved at følge CSRD

Selvom CSRD kan synes som en byrde for nogle virksomheder, kommer der også flere fordele ved at følge direktivet. De største fordele omfatter:

• Øget troværdighed: Gennemsigtighed om ESG-forhold kan forbedre virksomhedens omdømme og styrke dens brand.
• Større investortillid: Investorer søger i stigende grad virksomheder, der aktivt arbejder på at reducere deres miljøpåvirkning og sociale risici.
• Konkurrencemæssig fordel: Virksomheder, der ligger foran i implementeringen af bæredygtighedsstrategier, vil have en fordel overfor konkurrenter, der ikke tager disse krav seriøst.
• Langsigtet bæredygtighed: Ved at tilpasse sig CSRD kan virksomhederne bedre forberede sig på fremtidige krav og skabe en mere bæredygtig forretningsmodel.

Opsummering og afsluttende bemærkninger

CSRD er en afgørende udvikling inden for bæredygtighedsrapportering i EU. Ved at udvide rapporteringskravene til at omfatte en bred vifte af virksomheder og stille højere krav til gennemsigtighed, sikrer CSRD, at investorer, forbrugere og andre interessenter får et bedre indblik i, hvordan virksomheder påvirker miljøet og samfundet.

For virksomhederne betyder CSRD en mulighed for at vise ansvarlighed og gøre bæredygtighed til en integreret del af deres forretning. Ved at overholde direktivet kan virksomhederne ikke kun undgå sanktioner, men også drage fordel af at være i front med deres ESG-strategier. Fremtiden for bæredygtighed ligger i gennemsigtighed, ansvarlighed og forpligtelsen til at skabe en positiv indvirkning.