Hvad har ESG med CSRD at gøre?

Introduktion til ESG og CSRD

ESG står for Environmental, Social, and Governance, og refererer til de tre vigtigste faktorer i måling af bæredygtighed og samfundsansvar i virksomheder. Disse faktorer bruges i stigende grad til at vurdere virksomheders langsigtede præstationer, da investorer, forbrugere og reguleringsmyndigheder er begyndt at fokusere på mere end blot økonomisk profit.

CSRD, eller Corporate Sustainability Reporting Directive, er et nyt direktiv fra EU, som kræver, at virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedspraksis. Direktivet er en opstramning af det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og gælder for flere virksomheder og med strengere krav. Virksomheder skal leve op til disse krav, da de nu er juridisk bindende, og det er afgørende at forstå, hvordan ESG og CSRD er forbundne.

ESG som fundament for CSRD

ESG er blevet grundlaget for mange virksomheders bæredygtighedsstrategier, og dette har direkte indflydelse på CSRD-rapporteringen. De tre søjler i ESG dækker både miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) aspekter, hvilket er i overensstemmelse med de krav, CSRD stiller til virksomheder. CSRD-direktivet kræver, at virksomheder rapporterer om deres miljøpåvirkning, sociale ansvarlighed og ledelsesmæssige strukturer - elementer, der er centrale i ESG-modellen.

Det betyder, at virksomheder, der allerede har implementeret ESG-rapportering, er et skridt foran i forhold til at kunne leve op til de nye CSRD-krav. De virksomheder, der har et solidt ESG-fundament, vil have nemmere ved at integrere CSRD’s krav i deres rapporteringsstruktur.

CSRD som lovkrav: Ingen vej udenom

Mens ESG tidligere blev anset som et frivilligt initiativ for virksomheder, er CSRD et lovkrav. Der er ingen tvivl om, at virksomheder, der opererer inden for EU, nu er forpligtede til at overholde CSRD-direktivet. Fra et konservativt synspunkt kan CSRD opfattes som en administrativ byrde, der ikke nødvendigvis åbner nye forretningsmuligheder. Men det er ikke desto mindre en juridisk nødvendighed, som virksomheder ikke kan ignorere.

Konsekvenserne ved ikke at overholde CSRD kan være alvorlige, da manglende overholdelse kan føre til sanktioner, bøder og skade på virksomhedens omdømme. For mange virksomheder handler det derfor om at sikre, at de opfylder kravene uden nødvendigvis at se det som en vækstmulighed, men snarere som en forpligtelse, de må tilpasse sig.

CSRD’s krav og implementering

CSRD-direktivet indeholder en række specifikke krav, som virksomheder skal overholde. Direktivet kræver, at virksomheder rapporterer om deres indvirkning på miljøet, sociale forhold og ledelsesstrukturer, med et øget fokus på bæredygtighed. Desuden er der krav om, at virksomheder udfører såkaldte dobbelt væsentlighedsanalyse, som både vurderer økonomisk væsentlighed og bæredygtighedsmæssig væsentlighed. Dette adskiller CSRD fra tidligere rapporteringskrav.

CSRD gælder for store virksomheder med over 250 ansatte, en omsætning på over 40 millioner euro eller en balance på over 20 millioner euro. Disse virksomheder skal indberette årligt og overholde standardiserede rapporteringsformat, hvilket gør det nemmere at sammenligne bæredygtighedsdata på tværs af virksomheder og brancher.

Dobbelt væsentlighedsanalyse i CSRD

En af de vigtigste forskelle mellem tidligere rapporteringskrav og CSRD er introduktionen af den dobbelte væsentlighedsanalyse. Denne analyse kræver, at virksomheder både vurderer deres økonomiske væsentlighed og bæredygtighedsrelaterede væsentlighed. Det betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere, hvordan deres aktiviteter påvirker både deres egen finansielle situation og samfundet, herunder miljø og sociale faktorer.

Den dobbelte væsentlighedsanalyse er en udfordring for mange virksomheder, da det kræver mere detaljerede data og større indsigt i både interne og eksterne påvirkninger. Sammenlignet med traditionel ESG-rapportering, som ofte fokuserer på risici og muligheder for virksomheden selv, skaber CSRD et mere omfattende rammeværk, hvor både virksomhedens økonomiske og samfundsmæssige påvirkning skal tages i betragtning.

Sammenligning af ESG-rapportering og CSRD-rapportering

Selvom både ESG-rapportering og CSRD har bæredygtighed som omdrejningspunkt, er der væsentlige forskelle mellem dem. ESG-rapportering er oftest frivillig og varierer fra virksomhed til virksomhed, mens CSRD er et lovkrav med specifikke standarder, som alle berørte virksomheder skal overholde. Derudover har ESG-rapportering typisk fokus på virksomhedens egne risici og muligheder, mens CSRD kræver, at virksomheder rapporterer både deres finansielle og ikke-finansielle informationer.

CSRD stiller også strengere krav til, hvordan informationer præsenteres. Virksomheder skal indberette i et standardiseret format, hvilket muliggør bedre sammenligning af data på tværs af sektorer. Det betyder, at CSRD på mange måder udgør en mere omfattende og struktureret tilgang til bæredygtighedsrapportering sammenlignet med ESG.

Er CSRD en byrde eller en nødvendighed?

Fra et konservativt perspektiv kan CSRD-direktivet opfattes som en byrde for mange virksomheder. De strenge krav til rapportering og den omfattende dataindsamling, der kræves, kan betragtes som en betydelig administrativ udfordring, især for virksomheder, der ikke allerede har etableret ESG-praksis. Der er ingen direkte forretningsmuligheder forbundet med CSRD, da direktivet først og fremmest handler om at sikre, at virksomheder lever op til EU’s lovgivning.

Men selvom CSRD ikke nødvendigvis skaber nye vækstmuligheder, er det en nødvendighed. Virksomheder er forpligtet til at tilpasse sig disse krav for at undgå sanktioner, og de, der undlader at efterleve direktivet, risikerer bøder og tab af omdømme. Derfor er CSRD ikke noget, virksomheder kan ignorere, men en lovgivning, som de skal navigere i for at forblive konkurrencedygtige og sikre, at de opfylder kravene.

Sådan overholder du CSRD-kravene

For virksomheder, der skal overholde CSRD, er det vigtigt at følge en struktureret tilgang. Først og fremmest bør virksomheder udføre en intern vurdering af, hvor de står i forhold til ESG og bæredygtighedsrapportering. De virksomheder, der allerede har et ESG-rammeværk på plads, vil have lettere ved at tilpasse sig CSRD-kravene.

Næste skridt er at implementere en dobbelt væsentlighedsanalyse, som er et centralt element i CSRD. Virksomheder skal vurdere, hvordan deres aktiviteter påvirker både deres økonomiske resultater og deres indvirkning på miljø og samfund. Denne analyse kræver detaljerede data og kan ofte indebære, at virksomheder skal søge ekstern rådgivning eller samarbejde med konsulenter for at sikre overholdelse.

Fremtiden for ESG og CSRD

ESG- og CSRD-rapportering er ikke statiske, og vi kan forvente, at de vil udvikle sig i fremtiden. Med stigende fokus på bæredygtighed og klimaforandringer vil kravene til virksomheder sandsynligvis blive strammere. EU har allerede signaleret, at de vil fortsætte med at opdatere og forbedre lovgivningen for at sikre, at virksomheder rapporterer mere præcist om deres sociale og miljømæssige ansvar.

Derfor er det vigtigt, at virksomheder allerede nu forbereder sig på fremtidige ændringer. En proaktiv tilgang til ESG og CSRD vil gøre det nemmere for virksomheder at tilpasse sig kommende reguleringer og minimere risikoen for sanktioner og tab af konkurrenceevne.

Eksempler på brancher, der er hårdest ramt af CSRD

Visse brancher vil opleve større udfordringer med at overholde CSRD end andre. Industrisektoren, energisektoren og transportsektoren er blandt de brancher, der forventes at blive hårdest ramt, da deres aktiviteter typisk har en stor miljømæssig indvirkning. Disse brancher vil skulle foretage omfattende analyser af deres CO2-udledning, ressourceforbrug og andre bæredygtighedsfaktorer.

På den anden side kan brancher som teknologi og finans, som allerede har et relativt højt fokus på ESG, have lettere ved at tilpasse sig CSRD-kravene. Dog betyder det ikke, at de er fritaget – alle store virksomheder inden for EU vil skulle leve op til de samme standarder, hvilket kan være en udfordring, hvis de ikke allerede har en omfattende bæredygtighedsstrategi på plads.

CSRD’s konsekvenser for mindre virksomheder

Selvom CSRD primært gælder for større virksomheder, vil små og mellemstore virksomheder (SMV'er) også blive indirekte påvirket. Store virksomheder, der arbejder tæt sammen med SMV'er, kan kræve, at deres leverandører lever op til visse bæredygtighedsstandarder for at sikre, at hele forsyningskæden er i overensstemmelse med CSRD. Dette kan betyde, at SMV'er vil skulle rapportere om deres egne ESG-praksis, selvom de ikke direkte er omfattet af CSRD.

I fremtiden kan vi også forvente, at CSRD-kravene udvides til at omfatte flere virksomheder, herunder mindre virksomheder. Derfor bør SMV'er begynde at forberede sig nu ved at integrere ESG-principper i deres forretningspraksis og forberede sig på potentielle fremtidige rapporteringskrav.

EU’s overordnede strategi bag CSRD

CSRD er en del af EU’s større strategi for at fremme bæredygtighed og tackle klimaforandringer. Det er en del af EU’s Green Deal, som har til formål at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. CSRD skal sikre, at virksomheder spiller en aktiv rolle i denne omstilling ved at være gennemsigtige om deres bæredygtighedspraksis og indvirkning på miljøet.

CSRD er også en del af EU’s mål om at skabe en bæredygtig økonomi, der tager hensyn til både økonomiske, sociale og miljømæssige faktorer. Ved at pålægge virksomheder strengere rapporteringskrav håber EU at fremme ansvarlig virksomhedspraksis og drive overgangen mod en mere bæredygtig fremtid.

Sammenfatning og konklusion

Sammenhængen mellem ESG og CSRD er tydelig: ESG-principper danner fundamentet for de krav, der nu er blevet lovkrav gennem CSRD. For virksomheder er det ikke længere et valg at rapportere om deres bæredygtighedspraksis – det er en nødvendighed. Selvom CSRD kan opleves som en byrde, især fra et konservativt perspektiv, er det en forpligtelse, der skal opfyldes.

For virksomheder er det derfor afgørende at begynde at forberede sig på at leve op til CSRD-kravene nu. Uanset om der er forretningsmuligheder forbundet med direktivet eller ej, skal virksomheder tilpasse sig for at sikre, at de overholder EU’s lovgivning og undgår potentielle sanktioner.

FAQ