Menu
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en EU-lovgivning, der blev indført for at styrke kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Med en stigende samfundsmæssig efterspørgsel efter transparens og ansvarlighed forventes større virksomheder nu at give et dybere indblik i deres bæredygtighedsindsatser. Denne lovgivning skal sikre, at virksomheder rapporterer på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG) med større præcision og klarhed.
CSRD henvender sig primært til større virksomheder, som i forvejen er underlagt krav om finansiel rapportering på EU-niveau. Loven omfatter virksomheder med over 250 medarbejdere eller en omsætning på over 40 millioner euro. For de mindre virksomheder, herunder SMV'er, gælder lidt andre betingelser. Selvom SMV'er ikke er direkte omfattet af CSRD, kan de stadig påvirkes indirekte – især hvis de er en del af større virksomheders leverandørkæder, der er underlagt disse krav.
SMV'er (små og mellemstore virksomheder) defineres i EU som virksomheder med færre end 250 ansatte og en omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en balance på højst 43 millioner euro. CSRD differentierer mellem små og store virksomheder, og denne differentiering har betydning for, hvorvidt virksomhederne er underlagt rapporteringskravene. For mange SMV'er betyder dette, at de ikke skal implementere CSRD-rapportering, medmindre specifikke omstændigheder, som for eksempel krav fra kunder, nødvendiggør det.
Selvom CSRD stiller krav til bæredygtighedsrapportering, er SMV'er som udgangspunkt undtaget. Det betyder, at mindre virksomheder ikke behøver at påtage sig de ekstra omkostninger og ressourcer, det kræver at rapportere bæredygtighedsdata i henhold til CSRD. Det er dog vigtigt at bemærke, at SMV'er kan blive påvirket indirekte, især hvis de samarbejder med større virksomheder, der har implementeret bæredygtighedsstrategier for at leve op til CSRD. I disse tilfælde kan SMV'er blive bedt om at dokumentere specifikke bæredygtighedstiltag som led i leverandørrelationer.
CSRD er designet til at skabe en højere grad af gennemsigtighed blandt EU’s største virksomheder og derved opfylde EU’s bæredygtighedsmål. Store virksomheder har både ressourcer og infrastruktur til at implementere omfattende rapporteringssystemer, der sikrer, at de kan leve op til kravene. Ved at målrette de store aktører kan CSRD opnå betydelig effekt på tværs af brancher uden at pålægge mindre virksomheder samme byrde.
EU benytter forskellige kategorier til at bestemme, hvilke virksomheder der omfattes af CSRD. Kategorierne er baseret på virksomhedsstørrelse og økonomisk vægt, hvilket afspejler EU’s strategi om at målrette store virksomheder, som har større kapacitet og ansvar i forhold til bæredygtighedsrapportering. For SMV'er betyder denne differentiering, at de kan prioritere andre forretningsmæssige mål, medmindre de aktivt vælger at inkludere bæredygtighed som en del af deres strategi.
For nogle SMV'er, især dem der arbejder tæt sammen med større virksomheder, kan der være en indirekte forventning om at opfylde visse bæredygtighedskrav. Eksempelvis kan en mindre virksomhed, der leverer råmaterialer til en stor virksomhed, blive bedt om at opfylde specifikke standarder for at sikre, at den samlede værdikæde lever op til CSRD. Dette gælder dog ikke for alle SMV'er og er ofte afhængigt af sektor og leverandørforhold.
De virksomheder, der omfattes af CSRD, skal rapportere på specifikke bæredygtighedsfaktorer. Dette inkluderer både miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) indikatorer. Kravene omfatter præcise data på energiforbrug, CO₂-udledning, sociale indvirkninger samt etiske ledelsesstrukturer. Rapporteringen skal ske på en standardiseret måde, der gør det muligt for offentligheden, investorer og myndigheder at få et klart billede af virksomhedens bæredygtighedsprofil.
CSRD kræver, at virksomheder dokumenterer deres indsats for miljømæssig ansvarlighed. Det kan inkludere reduktion af CO₂-udledning, brug af vedvarende energi og initiativer til at minimere ressourceforbrug og affald. Formålet er at sikre, at virksomheder tager del i arbejdet med at opnå EU’s klima- og miljømål.
Social ansvarlighed handler om virksomhedens indvirkning på medarbejdere og lokalsamfund. Virksomheder skal redegøre for forhold som ligestilling, medarbejderforhold og lokale engagementer. Dette er især relevant for virksomheder, der arbejder i internationale værdikæder, hvor sociale standarder kan variere.
Governance-delen af CSRD omhandler virksomhedens ledelsesstrukturer, herunder etiske retningslinjer og bestyrelsens engagement i bæredygtighedsmål. Ved at rapportere om governance-aspekter viser virksomhederne, hvordan bæredygtighed er integreret i deres forretningsmodel og ledelsesbeslutninger.
Selvom SMV’er ikke er direkte forpligtet til at leve op til CSRD, kan implementering af bæredygtighedsinitiativer være en strategisk fordel. Flere og flere kunder, både private og erhvervskunder, vælger leverandører og samarbejdspartnere, der aktivt arbejder med bæredygtighed. For nogle SMV’er kan en bæredygtig profil derfor styrke konkurrencedygtigheden på markedet og åbne dørene til nye kundegrupper.
Forbrugerne stiller stigende krav til virksomheders bæredygtighed, og virksomheder med en dokumenteret bæredygtighedsindsats kan ofte opnå højere kundeloyalitet. Hvis en SMV kommunikerer sine bæredygtige tiltag, kan det forbedre virksomhedens omdømme og gøre den mere attraktiv for miljøbevidste kunder. Det kan også styrke brandværdien, da virksomhedens indsats for socialt og miljømæssigt ansvar bliver en del af dens profil.
Selv for SMV'er, der ikke er pålagt CSRD-rapportering, kan det være fordelagtigt at tænke bæredygtigt som en del af risikostyringen. Bæredygtighedsinitiativer kan hjælpe virksomheder med at forberede sig på potentielle fremtidige lovkrav, samtidig med at de mindsker risici forbundet med klimaforandringer og ressourceknaphed. En bæredygtig forretningsstrategi kan dermed være et fremtidssikret valg.
En af de største udfordringer ved at implementere bæredygtighedstiltag i SMV'er er de økonomiske omkostninger. For mange mindre virksomheder kan det være dyrt og tidskrævende at skulle opfylde standarder, der oprindeligt er udviklet til større virksomheder. Ressourcebehovet til rapportering og opfølgning på bæredygtighedsinitiativer kan overstige de tilgængelige ressourcer, hvilket kan være en barriere for nogle SMV'er.
SMV'er kan også møde tekniske udfordringer ved bæredygtighedsrapportering, da det kræver specialviden og opdaterede systemer at opfylde CSRD-kravene. Virksomheder, der ikke har dedikerede ressourcer eller erfaring på området, kan have svært ved at indsamle og analysere de nødvendige data. For mange mindre virksomheder kan det være svært at afse medarbejdere og systemer til disse opgaver, hvilket kan skabe administrative udfordringer.
Selvom bæredygtighed kan være en konkurrencefordel, kan det også skabe udfordringer at balancere bæredygtighedsinitiativer med forretningsmål. For SMV'er, der har begrænsede ressourcer og fokus på vækst, kan krav om bæredygtighed kollidere med andre prioriterede mål, som f.eks. udvikling af nye produkter eller ekspansion til nye markeder. Det kan derfor være nødvendigt for SMV'er at afveje, hvor bæredygtighed bedst passer ind i virksomhedens strategi.
SMV'er spiller en vigtig rolle i den bæredygtige udvikling, selvom de ikke er underlagt de samme rapporteringskrav som større virksomheder. Deres samlede indvirkning på både lokalt og globalt niveau kan være betydelig, og mange SMV'er vælger at tage ansvar og bidrage positivt. Dog er det op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvor stor en rolle bæredygtighed skal spille, især når det ikke er et lovkrav.
Det kan være en fordel for SMV'er at lave en grundig vurdering af, hvad bæredygtighed betyder for netop deres virksomhed. Ved at analysere potentielle fordele som forbedret omdømme, kundeloyalitet og markedsadgang kan SMV'er finde ud af, om bæredygtighedstiltag vil skabe værdi på lang sigt. For nogle vil det være værdifuldt, mens det for andre vil være mindre relevant i forhold til virksomhedens ressourcer og mål.
SMV'er står med valget, når det gælder bæredygtighed: Skal man følge de samme standarder som større virksomheder, selv uden et påkrævet krav? Mange mindre virksomheder vælger at fokusere på de forretningsmæssige fordele ved bæredygtighed, så længe det giver mening i forhold til deres mål og strategi. For nogle SMV'er kan det være en fordel at afvente udviklingen og først tage bæredygtighed alvorligt, når det enten bliver et krav eller giver direkte økonomisk udbytte.
CSRD er en del af EU’s ambition om at fremme bæredygtig udvikling og transparens i erhvervslivet, og det er muligt, at kravene i fremtiden vil blive udvidet til at omfatte flere typer virksomheder. Hvis EU i de kommende år ønsker at opnå sine langsigtede bæredygtighedsmål, kan lovgivningen også omfatte SMV'er på sigt. Derfor kan SMV’er med fordel holde sig opdaterede på udviklingen inden for bæredygtighedsregler og kommende reguleringer.
Med CSRD og andre bæredygtighedsinitiativer arbejder EU på at reducere miljøpåvirkningen og forbedre den sociale ansvarlighed i hele værdikæden. SMV'er, der opererer i Europa, kan spille en vigtig rolle i at opnå disse mål, især hvis de er leverandører til større virksomheder. Deres bidrag kan hjælpe med at skabe en mere bæredygtig økonomi, og fremover kan SMV'er blive integrerede aktører i opnåelsen af EU’s bæredygtighedsvision.
Selvom SMV’er ikke nødvendigvis er omfattet af CSRD i dag, kan det være fornuftigt at forberede sig på fremtidige krav. Virksomheder kan eksempelvis begynde med at implementere grundlæggende bæredygtighedsprincipper og indsamle data om energiforbrug og sociale initiativer. Sådanne tiltag kan give SMV'er et forspring, hvis kravene bliver udvidet. Ved at tage proaktive skridt nu kan de minimere fremtidige omkostninger og tilpasningsvanskeligheder.
CSRD stiller ikke krav til SMV'er, men det betyder ikke nødvendigvis, at bæredygtighed er irrelevant for dem. For nogle SMV'er kan bæredygtighedsinitiativer styrke både omdømme og kundetilfredshed. Samtidig kan de økonomiske og administrative udfordringer virke afskrækkende. Derfor bør SMV'er nøje overveje, hvorvidt fordelene opvejer de potentielle omkostninger, og om bæredygtighed kan skabe værdi i deres unikke situation.
Den globale bæredygtighedsagenda udvikler sig hurtigt, og flere sektorer ser allerede effekten af øgede forventninger til socialt og miljømæssigt ansvar. For SMV'er kan det derfor være en fordel at tænke strategisk og langsigtet, når det gælder bæredygtighed. Ved at være proaktive kan de både imødekomme fremtidige krav og differentiere sig i markedet, hvilket kan være en styrke i en tid, hvor bæredygtighed vinder frem.
Mens CSRD ikke kræver bæredygtighedsrapportering fra SMV'er, har EU's lovgivning skabt en ramme, som påvirker hele erhvervslivet. Valget om at arbejde med bæredygtighed forbliver hos SMV'erne selv, men med CSRD kan større virksomheder og offentlige institutioner efterhånden forvente, at alle deres leverandører – uanset størrelse – lever op til bestemte bæredygtighedsstandarder. For nogle SMV'er kan dette være en vigtig faktor i beslutningen om at investere i bæredygtighed.
Læs om vores værktøj til dobbelt væsentlighedsanalyse, som bruger kunstig intelligens og gør det muligt at færdiggøre analysen på 15-30 timer!
